ComputerMekaniker.dk © 2008                    

 

 

 

Aktuelt


Slut med Java. (december 2014)

Efter nogle besværlige år med Java er man langt om længe ved at køre over i et andet system så danskerne slipper for de mange problemer der har været forbundet med det engelsksprogede og reklameinficerede (ASK) program. 

 

Status for Windows XP. (december 2014)

Man kan stadigvæk bruge Windows XP, Microsoft laver dog ikke længere opdateringer og man kan ikke få support på produktet og man er mere udsat når man benytter en XP maskine på internettet. Men ønsker man eksempelvis stadig at køre netbank med sin XP kan man bruge Mozilla Firefox og Java version 8.25. Man får nogle advarsler under processen, men det kan altså stadig lade sig gøre.

 

Java og XP, info eller misinfo. (juli 2014)

Da jeg på det seneste har fået ekstremt mange henvendelser omkring XP og Java, kan jeg se nødvendigheden i at lave en forklaring omkring disse. Microsoft besluttede at idet Windows XP var et ældre styresystem med mange sikkerhedshuller, ville man ophøre med at lave sikkerhedsopdateringer pr. 8. april 2014. Så langt, så godt. Det i sig selv er såmænd ikke det store problem for den almindelige bruger idet jeg ofte har serviceret maskiner der ikke havde kørt sikkerhedsopdatering i lange perioder, maskinen kan stadig virke så det er ikke det altafgørende problem. Desværre var jeg udmærket klar over at diverse softwareproducenter ville gøre Microsoft selskab og sige slut med XP, men spørgsmålet var hvornår det ville ske. Oracle som laver den gratis software Java, valgte så at gå meget tidligt ud og sige slut med XP, naturligvis for at spare penge på udviklingsprocessen. Det uheldige i den beslutning er så for os Danskere at vi via lovgivningen er nødt til at bruge Java i forbindelse med vores NemID login på diverse sider. Sandheden omkring XP og Java er så at nu når Oracle frigiver deres Java version 7U65 den 15. juli vil XP brugere ikke kunne installere og benytte denne version, men de KAN stadig bruge deres Java version 7U60 som dog har nogle sikkerhedshuller. Man kan nemlig typisk tilgå NemID Login med en Java version der er to til tre generationer gammel, så XP burde altså kunne benytte Java version 7U60 i nogle måneder endnu. Men med alt det sagt omkring Java husker de fleste nok det massive nedbrud som nets havde i 2013. Det fik nets til at udtale at man i 2014 ville gå over og bruge en anden måde at logge ind på end med Java. Dette skulle efter sigende være i fuld gang og skulle være oppe at køre inden den 15. juli som ellers skulle være dommedag for XP. Men spørgsmålet er om man når at få det op at køre og om hvor meget sandhed der er i det? Men uanset hvad, så bør man som XP-bruger se at få opdateret til et nyere styresystem da problemerne kun vil tage til for XP. Selv bruger og anbefaler jeg Windows 7 og finder at Windows 8 og 8.1 er fejlslagene versioner at et ellers så stærkt produkt, lad os håbe at Windows 9 finder tilbage til kernen af brugerne i stedet for at tilbyde tant og fjas som ingen alligevel forstår. Skulle dette mislykkes for Microsoft ser jeg at man nok skal have skåret i medarbejderstaben.

Omkring spørgsmålet om at opdatere styresystemet på en Windows XP maskine skal man gøre sig selv klart at hovedparten af de maskiner som kører XP er solgt fra forretningerne senest i foråret 2007 hvor afløseren Vista var kommet i januar 2007. Det gør at de fleste XP maskiner er mindst 7 år gamle hvilket jeg personligt mener vil være fjollet at ofre ny Windows licens og ominstallation (1800 kr.) på. Brug i stedet pengene på at købe noget nyt udstyr som dermed er mere tidssvarende. Jeg kan som bekendt fortsat levere Lenovo maskiner med Windows 7 preinstalleret hvis man ikke lyst til Windows 8 eller 8.1.

Til sidst vil jeg sige omkring Java, at med tanke på at det er et stykke software som danskerne er tvunget til at bruge via lovgivning, finder jeg det forkasteligt at man ikke fra regeringens side i samme åndedrag besluttede at danskerne skulle have adgang til reklamefri Java versioner på dansk. Det er utilgiveligt at så mange mennesker har været sat i så store problemer på grund af sjusk fra politisk side. Jeg vil ikke savne Java når det er erstattet engang.

I forbindelse med nets og netbankernes mangelfulde info omkring Java og XP er herunder link til hvordan man finder ud af hvilket styresystem og hvilken version man benytter.

Nets statement: http://www.nets.eu/dk-da/Om/nyheder-og-presse/Pages/Java-opdatering-giver-problemer-for-Windows-XP-brugere.aspx

Styresystem: http://windows.microsoft.com/da-dk/windows/which-operating-system

Version: http://windows.microsoft.com/da-dk/windows7/find-out-32-or-64-bit

Java version 7U60: https://dl.dropboxusercontent.com/u/9344792/jre-7u60-windows-i586.com

 

Java.

Tilsyneladende en skandale der ingen ende vil tage. Størsteparten af de maskiner jeg er i nærheden af, enten mangler at køre nyeste opdatering eller KAN ikke køre nyeste opdatering fordi noget går galt. Jeg møder kunder som har siddet med support i halve og hele timer for at få deres NemID til at fungere igen. Jeg kan konstatere at programmet Java desværre alt for ofte volder problemer, hvor det burde være et program som opdaterede af sig selv da det jo er blevet et uundværligt komponent for at kunne tilgå netbank, SKAT og andre instanser.

Hvad jeg gør når jeg møder problemer med Java og NemID login er; I Internet Explorer nulstiller jeg sikkerhedsnivou i alle zoner, gendanner avancerede indstillinger og nulstiller Internet Explorer. Derefter henter og installerer jeg nyeste version af Java fra hjemmesiden www.java.com. Jeg installerer den selvom jeg møder advarsler om at denne version allerede ER installeret på denne computer.... bare fortsæt. Når disse simple trin er foretaget vil langt de fleste opleve at deres NemID fungerer igen efter at have accepteret brugen af Java i deres internetbrowser. Det skal dog nævnes at jeg nogle få gange har været udsat for at jeg uanset mine bestræbelser ikke har kunne få Internet Exploret til at fungere med Java igen. I disse tilfælde har jeg valgt at kunden måtte finde sig i at anvende en anden internetbrowser såsom Firefox eller Google Chrome, hvor java har fungeret upåklageligt.

Tidligere har det ikke været nødvendigt at fjerne ældre versioner af java, men det anbefaler jeg efter Java er kommet med deres version 7.25

Nets DanID havde i efteråret 2013 er voldsomt nedbrud i forbindelse med frigivelsen af Java version 7.45, firmaet lover at man i 2014 vil gå væk fra brugen af Java.

 

Windows 8.

Noget kunne tyde på at Microsofts medarbejdere endnu engang har leveret et produkt der på ingen måde lever op til forventningerne. Brugerfladen er forvirrende, hvor er det det uheldigt. Jeg finder det specielt uheldigt at man som bruger af en almindelig pc uden touch-skærm skal belemres med "tiles". Mon ikke at man kan forvente en servicepack 1, så man får muligheden for at fortælle styresystemet i hvilket miljø det befinder sig og dermed kan til eller fravælge startmenuen der er designet til produkter med touch-skærm. Jeg krydser fingre.

Jeg har erfaret at man kan installere programmet Start Menu 8 eller Classic Shell og derved få sin Windows 8 til at lignesin gamle Windows 7 / XP med startknappen tilbage hvor den plejer at være. Måske denne ændring kan gøre Windows 8 anvendelig for flertallet.

Windows 8 er nu lidt over et år gammelt og som ventet kom der en større opdatering (8.1), der dog ikke fik gjort styresystemet mere anvendeligt. Det står i al fald klart at jeg selv aldrig vil komme til at tage Windows 8 i brug. Det kan kun undre mig at der i en så stor virksomhed som Microsoft ikke er en eneste medarbejder der tør at fortælle ledelsen at man er på vildspor.

 

Problemer med Digital Signatur og NEM ID.

Overgangen fra Digital Signatur og gammel type netbank-login har mildest talt udviklet sig til en sand farce. Skiftet skulle have været udført ved indgangen til 2011, men jeg møder stadig kunder som bruger deres gamle type login??? Nordea er helt klart topscorer i de oplevelser jeg har haft....   Men hensyn til Digital Signatur går det heller ikke for godt, det er ALT for vanskeligt for almindelige mennesker at skulle dels stadig bruge den forældede Signatur, få sig oprettet på nemrefusion.dk, tilbage til virk.dk for at tildele sig selv rettigheder til at indberette på nemrefusion, hvor der så iøvrigt bagefter går alt for lang tid før den indberettede sag bliver behandlet. Det må være det man kalder "en ommer". Jeg har idag 08-12-2011 været hos en af mine kunder for at forsøge om vi kunne trække en sikkerhed-kopieret Didital Signatur ind på en friskt ominstalleret Windows XP med Internet Explorer, men det endte med at selv jeg måtte give op...  Kunden havde heldigvis en sidste snor at trække i... og det gav pote, så den løsning skal da gives videre....

Installere Digital Signatur i Internet Explorer 8

1. Åbne Google Chrome og trække sikkerhedskopien ind i den. 2. java åbner programmet og tryk run osv. 3. Den vil omdanne til PSB12 fil. 4. Gem fil på Skrivebord. 5. Åbne IE og internet indstillinger. 6. Faneblad certifikater og personligt. 7. Importer PSB12 filen fra skrivebord (kan kun se den ved "vis alle"). 8. Følg menuen og der skal tastes certifikat kode to gange. 9. Certifikatet skal kunne ses i boksen. 10. Bingo :-D     .....Tak til Jesper Bech

Skift af internetudbyder.

Da jeg nu efterhånden alt for mange gange har oplevet kunder der kommer rigtigt slemt afsted i forbindelse med skift af internetudbyder, føler jeg mig forpigtiget til at delagtiggøre andre i mine erfaringer. Jeg oplever jævnligt at der sker større eller mindre fejl i forbindelse med bestillingen hos den nye udbyder, sælgerne er mange gange klædt for dårligt på til den opgave de skal udføre. Det resulterer så i at nedtagnings- og opsætnings-dato ikke er den samme, bestillingen bliver oprettet på et forkert nummer (hvis man har flere) og i et enkelt tilfælde havnede en kunde i ingenmandsland i godt en måned.... han var jo ikke længere kunde hos det gamle selskab og han var endnu ikke endegyldig kunde hos det nye selskab, da den gamle aftale ikke var udløbet endnu. Man kan nok aldrig forudse præcis hvilket selskab der vil lave fejlene og hvad de vil være, men jeg er nødt til at nævne at Telenor snart kender mig på fornavn....  Jeg vil derfor anbefale at overvejer man at skifte fra et selskab til et andet, så skal man ALDRIG sige ja til et tilbud som kun gælder lige her og nu, få tilbuddet på skrift og så henvende sig til sin nuværende udbyder og hør om de har lyst til at matche tilbuddet. Beslutter man sig alligevel for at skifte, så sørg for at være velforberedt når du afgiver bestillingen. Hav styr på hvad det er du har og på hvad det er du gerne vil have istedet. Det er særdeles vigtigt at sikre sig at den nye udbyder er klar over og du har flere linier ind i huset og præcis hvilken du vil have dit internet liggende på. Sørg også for at sikre dig at nedtagning og opsætning sker SAMME dag og at det ikke er på en lørdag? JA, en lørdag? Sørg for at der altid er en arbejdsdag dagen efter, så er der jo mulighed for at rette en eveltuel fejl. Når så alle detaljer ligger klar, så sørg for at du får det på en skriftlig bekræftelse. 

Windows Live Essentials 2011.

Så kom Microsoft med tvungen opdatering "Windows Live Essentials 2011" og holder du ikke tungen lige i munden, kan det få fatale følger. Undertegnede var ved at foretage installation af anden software, windows update installarer i baggrunden, plejer ikke at være et problem. Resultatet var at kontoen blev tømt for dokumenter, billeder, skrivebordsgenveje, mailkonto med tilhørende mails og som ekstra bonus fra Microsoft var flere komponenter i installationen pludseligt på engelsk. Så pas godt på derude! Ikke foretage sig noget andet under denne opdatering og endeligt tag BACKUP inden installationen sættes igang. Til dig der allerede er havnet i suppedasen, prøv at bruge systemgendannelse, det fik de fleste ting tilbage i mit tilfælde, men ikke alt.  Det skal nævnes at jeg ikke siden har oplevet dette.

 

Et godt råd:

Skift password på din hotmail, Gmail, facebook og lignende mindst et par gange om året eller hvis du har mistanke om at du er blevet franarret dit login.

 

Flere mailproblemer.

Tilbagevendende problem med at sende post via forskellige internetudbydere og i særdeleshed nu hvor man lukker port 25 og kontrollerer at det kun er egne email-adresser der får lov at passere. Løsningen er nær: www.smtp2go.com  . Her kan man som bruger med lille behov oprette gratis konto, hvorefter man kan sende mine mails via deres smtp-server ligegyldigt på hvilken udbyder. Ved større behov koster løsningen op til 60 dollars om året, hvilket må siges at være rimeligt. Vælger man denne løsning skal man efterfølgende ændre sin smtp-adresse til smtp2go.com, samt ændre smtp-port til 587. 

 

Mailproblemer.

TDC har uden forvarsel blokeret deres udgående udgående postserver der hedder "smtp.mail.dk". Det resulterer i at man som TDC kunde ikke kan sende mails. TDC har dog løsningen til deres kunder: man ændrer blot sin udgående postserver fra "smtp.mail.dk" til "asmtp.mail.dk" og så skal der så vinges af i "serveren kræver godkendelse".

 

Virus via Facebook.

Jeg ser flere og flere virustilfælde via "Facebook". Brugeren modtager et link fra en af sine kontakter, følger linket og vupti har man virus eller andet skidt. Min mistanke er at nogle brugere bliver narret ind på sider hvor de skal logge sig ind med deres facebook-login for at kunne se et eller andet, her blev man så lige franarret sine brugeroplysninger, nu kan tyven logge sig ind med brugerens identitet og helt frit sende alt muligt skidt til samtlige kontakter på kontoen. Samme procedure blev nemlig set med messenger. Undertegnede plumpede selv i..... Hvis man på nogen måde er i tvivl, om man har brugt sine brugeroplysninger til andet end den faktiske logind side, så se at få skiftet passwordet, så at tyven ikke længere kan misbruge kontoen. Kun sådan brydes kæden.

 

Windows 7 oplevelser.

Jeg har besluttet at jeg her vil viderebringe mine oplevelser med Windows 7:

Første indtryk er at Windows 7 er en Vista der virker.

Skal jeg opgradere?

Hvis du kører XP, mener jeg ikke at der foreløbig er grund hertil. Kører du derimod

Vista, taler alt for at vælge windows 7.

Husk at Microsoft "forærer" Windows 7 til kunder der har købt ny pc i tidsrummet 26. juni 2009 til 31. januar 2010. Eneste udgift er et ekspiditionsgebyr på små 200 kr. Link hertil: http://www.microsoft.com/danmark/windows/buy/offers/upgrade.aspx

Dette tilbud er ikke aktuelt mere.

 

Fejl og mangler ved Windows 7:

Microsoft har valgt at fjerne mailprogram fra deres styresystem, det betyder at har man kørt Outlook Express eller Windows Mail, skal man finde et alternativ. Et godt og forslag er enten Windows Live Mail eller Mozilla Thunderbird. Gør dig selv den tjeneste at  installere det på din gamle installation først, så du her kan importere fra gamle postprogram og lave backup af Thunderbird. Så kører det bare i din nye Windows 7. Har man en ældre pc med "Intel Extreme Graphic 2" video processor, vil man opdage at Microsoft har glemt at ligge drivere hertil i Windows 7. Driver kan dog findes her: Hent zip-filen.

En lille update på Windows 7 der nu har været på markedet i over 2 år (december 2011). Styresystemet kører såmænd ganske fint, er dog uforstående overfor at der stadig kommer en sand flod af opdateringer....... og så kan jeg ikke forstå at det stadigvæk er så nemt at blive ramt af virus og malware???

Adobe flash problem.

Opdatering af Adobe flash mislykkes. Adobe har lidt problemer med at få flash til at installere sig korrekt fra deres hvemmeside. Der er dog en løsning på dette, filerne kan hentes og installeres manuelt fra: Edskes File Download Mirror

 

Banktrojan, hent kontrolværktøj her:

www.csis.dk/dk/media/Detector.zip

Eller kør en online-scanning hos F-secure:

http://support.f-secure.com/enu/home/ols.shtml

 

Udsat for falske sikkerhedsprogrammer, såsom "Antivirus 2009", brug

Malwarebytes til at fjerne det med. Skal typisk gøres i "Fejlsikret tilstand".

 

mail@computermekaniker.dk     CVR: 19813207

 

         Johannes Holbøll

         

 

"Efter års opfordringer, valgte jeg at starte egen virksomhed med reparation af computere." Det har jeg nu gjort siden 2008.